Portræt af Mikkel Bach Jensen

Ambassadør for Nutaaq.dk

 

Nutaaq.dk – Udstyr til hunde på farten vægter høj kvalitet og godt grej. Udstyret til arbejdende hunde skal været i orden, så hundene kan yde deres bedste - om det er på løbeturen i skoven eller til løb på konkurrenceplan. Det er vigtigt for os, at vi kan stå inde for det vi sælger, derfor bliver grejet testet. Det vi ikke tester selv, får vi testet af vores ambassadør for Nutaaq.dk.

 

Som ambassadør for Nutaaq.dk har vi fået den bedste mand! Én der har stor erfaring med at træne og køre med hunde både i Grønland og Danmark. Det er med stor fornøjelse, at vi præsenterer vores ambassadør Mikkel Bach Jensen aka Bidske Ræv i dette portræt.

 

Mikkel er passioneret hundeejer og naturentusiast, der elsker jagt, fiskeri og at være på tur med sine hunde.
Sammen med sin kæreste Natalie har han 8 slædehunde; 6 siberian huskies og 2 grønlandshunde. Hundene er deres fælles hobby, og de er begge aktive i trækhundesporten på konkurrenceplan i Danmark.
 

Mikkels passion for slædehunde blev grundlagt i Nordøstgrønland.
Drømmen om et storslået eventyr i en af verdens koldeste og mest isolerede egne og naturoplevelser på første række, fik Mikkel til at søge ind til Arktisk Kommando i Nordøstgrønland. For at komme i betragtning til et job på de kanter kræver det, at man kan klare sig selv og har hænderne rigtigt skruet på. Der er ingen hjælp at hente ude fra, så man skal bl.a. kunne tømre, holde isbjørnevagt, reparere motorer, fikse el, lave mad, udøve sygepleje og kunne lappe både mennesker og hunde sammen, når uheldet er ude.
Mikkel klarede de hårde optagelseskrav og kom til Nordøstgrønland, hvor de grønlandske slædehunde stadig spiller en central rolle, som siriuspatruljens driftssikre transportmiddel. Her mødte Mikkel de grønlandske slædehunde for første gang, og han faldt for de hårdtarbejdende rå børster med de store, varme hjerter.

 

To gange har Mikkel været udstationeret. Første gang 2014 – 2016 på Station Nord og anden gang på Station Mestersvig fra 2018 – 2019.  Begge stationer er afsidesliggende og isolerede fra omverdenen. Her driver ganske få mænd de militære stationer, passer stationernes landingsbaner og ikke mindst har de et tæt samarbejde med siriuspatruljen om at opretholde dansk suverænitet i Nordøstgrønland. I samarbejdet med siriuspatruljen indgår også at træne patruljens hunde op til slæderejserne og holde dem i topform.  De mange ture på hundeslæde og ski og daglig træning har givet Mikkel stor erfaring og indsigt i, hvordan man får hundene til at yde deres bedste foran slæderne. Erfaringerne med slædehundene i Nordøstgrønland har Mikkel taget med sig hjem til Danmark, men hundene måtte han lade blive tilbage hos siriuspatruljen.

 

Mikkel blev forelsket deroppe i det kolde nord, i en dansk kvinde i Midtjylland – uoverskueligt langt væk, når man sidder på Station Nord, men hun ventede på ham hjemme i Danmark. Kvinden var Natalie og den helt rette for Mikkel. For Natalie er også en passioneret og erfaren hundeejer, og hun havde selv 5 huskier, da Mikkel kommer ind i hendes liv. Natalie har i flere år trænet og kørt løb med sine huskier, og har i lighed med Mikkel erfaring i at få hundene til at yde deres bedste. I dag udgør de et stærkt makkerpar og har opbygget et træningsfællesskab, hvor de supplerer hinanden på bedste vis.


Med forskellige racer i flokken, trækker de på hinandens erfaringer og kendskab til racernes karakteristika. De har fået skabt en sammentømret flok, der kan løbe – og sættes sammen på kryds og tværs. Sammen træner de hundene inden for disciplinerne træk med vogn, mountainbike (velo klassen) og kickbike (scooterklassen).

 

Både sibirian huskies og grønlandshunde er arbejdshunde og de er avlet til hårdt arbejde i et barskt og koldt miljø. Racemæssigt har de flere ligheder, men de adskiller sig også på en række områder fysisk og mentalt, og det kræver viden om racerne for at få dem til at arbejde sammen. Fælles for begge racer er, at de elsker at løbe, og de lever og ånder for at få lov til at arbejde rigtig hårdt. De vil trække hvad som helst bare de kan komme med på tur. Mikkel og Natalie bruger hundenes begejstring som motivation til at træne og gøre hundene rigtig gode inden for de forskellige discipliner. Når de træner hundene, lægger de vægt på, at det skal være en positiv oplevelse for hundene. Det sikrer en god indlæring, og hundene forbinder arbejdet foran vognen med at have det sjovt. Slædehunde skal ikke lære at trække, det ligger i deres grund-DNA at trække og løbe, men for at kunne køre eller løbe forsvarligt og sikkert med et spand hunde, skal hundene lære at adlyde en række kommandoer og have en god relation til musheren. Det kræver målrettet og vedholdende arbejde og det er ikke noget man kommer sovende til.
De mange træningstimer med hundene har vist sig nyttige på konkurrenceplan. Både Mikkel og Natalie har vundet flere løb. Natalie vandt Polarcuppen i 2017/18, og Mikkel vandt både polarcuppen og blev Danmarksmester i 2019/20 i disciplinen scooter 1 (kickbike med to hunde).

 

Et professionelt erhverv, hvor slædehunde har været en fast bestanddel af jobbet og en aktiv livsstil i Danmark har givet Mikkel mange gode oplevelser. Lige fra slædeture i Grønlands smukke, uberørte natur til vilde sprintdistancer gennem mudder og vandpytter i danske plantager. Det der har gjort mest indtryk på den erfarne musher, var da han præsenterede de 8 slædehunde for sin og Natalies nyfødte datter. Her viste hundene deres blide, kærlige sind og bød den lille pige velkommen i familien. Hos Mikkel og Natalie er hundene nemlig også familie.

Test af grej

Mikkel har sagt ja til at være ambassadør for Nutaaq.dk og teste forskellige seler og liner for Nutaaq.dk – Udstyr til hunde på farten. Da Mikkel og Natalie har en flok på 8 toptunet testassistenter, vil grejet kunne blive afprøvet på både de hurtige sprinttyper og de større og tungere grønlandshunde. Fælles for hundene er, at de vil lægge sig i selen og de viser ingen nåde, når det kommer til at afprøve om grejet holder.

 

I efteråret tager Mikkel på tur med sine to grønlandshunde. De har planlagt en længere distance og kalder turen for Tour de Thy. Under forberedelsen og på turen vil de teste forskelligt grej Nutaaq.dk – Udstyr til hunde på farten. 

 

Hvis du er nysgerrig, kan du følge dem her på siden og på instragram.